Forårsstævne  KORK 30+31 maj 2015

Denne gang startede vores stævne weekend allerede fredag, dette pga. det blev afholdt i min egen klub og både min mor og jeg var derfor nede og hjælpe med at rydde lidt op i klubben og sætte ting klar til om lørdagen, det var super hyggelig og ponyerne blev også flettet og ordnet sammen med de andre piger i stalden.
Lørdag skulle jeg kun ride en enkelt klasse, det var LD1 og denne weekend er sidste gang jeg må ride denne klasse, da jeg nu har fået 3 x 1.pladser med Brynja efter sidste weekends stævne, men jeg må starte denne weekend da der allerede var meldt til og betalt inden jeg blev udklasset.
Brynja gik rigtig godt og jeg var rigtig tilfreds, regnede ikke med nogen placering da vi var en del i klassen, så jeg var stolt da jeg kunne modtage min 2.plads.

Min grandkusine Maja deltog også, lørdag red hun på Flicka som er rideskolepony. Maja har arbejdet meget med hende da hun er en speciel hest, så det var så dejligt og se det bærer frugt, da Maja og Flicka red et super flot program sammen.
 
 Søndag havde jeg lidt mere travlt, Jeg skulle ride 2 klasser i dressur på Brynja og 1 begynder springs på Gismo fra rideklubben. Dressuren gik bare så godt, kan virkelig mærke vi har fundet hinanden og det rigtig bid der fungere til hende. Det blev til 2 placeringer, nemlig både 1.plads i LD2 og 2.plads i LD1.
Jeg var rigtig nervøs da vi nåede til eftermiddagens springklasse. Gismo kunne mærke det og han kørte op og opførte sig lidt fjollet i opvarmningen. På banen gik det slet ikke som jeg havde håbet, han kunne mærke jeg var nervøs og refuserede flere gange, så vi blev diskvalificeret - men.. jeg fik lov at springe banen færdig og det er jeg både glad og stolt af. Havde kun redet på Gismo 2 gange tidligere, så giver ikke op :-)
Maja deltog også i dag, denne gang med hendes egen pony Andrea. Andrea er helt ny med alt og det er første stævne, så hun drillede lidt i dressuren da hun jo ikke er vant til volter, men flot så det ud. I spring var de super sammen, mener faktisk at de kom fejlfri igennem.