Skørping 27-28 august 2016

Ja så blev det tid til endnu et stævne i Skørping, denne gang var både jeg og min mor afsted med vores heste.
Vi ankom som de første til stedet og hestene fik lov at gå på fold lidt tid så de lige kunne falde til ro og komme af med sveden efter de havde kørt der over.

Jeg skulle denne gang starte med at ride bom på jorden, for nogen små ting - for mig med en livlig unghest der til tider har sine egne ideer så er det med at bare komme ud og få erfaring med i bagagen.

På banen var hun noget spændt, men med hjælp fra Pia så kom vi over alle og fik ved udgangen en flot roset. Min mor klarede sig også igennem på Vega, så hun var stolt.

Så kom vi til dressuren ;-) og lad mig bare sige det var en oplevelse. Medina mente at hun skulle forlade banen, da vi red LD2 på B-bane og den var skilt med cavalettis. Men vi forsøgte men måtte opgive. Red ind til LC1 som var vores første LC1 til stævne, her overraskede Medina og var helt cool, vi fik ingen placering, men red til 64,4% så var stolt af hende.

Min mor red LD1 og LD2 og det gik rigtig godt, hun vandt LD2 og var nået rørt, så nu skal hun i gang med af lære galop *ss*

Søndag var der rigtig træls vejr, jeg faldt af Medina til 20 cm spring, da hun mente at det var 90 cm, hvilket jeg ikke lige var klar på. Lånte så Vega til 20 cm og 40 cm. Vi fik henholdsvis 4 og 8 fejl, hvilket er helt ok da jeg ikke har redet hende i flere mdr. Mor red i dag kun LD2 og fik et godt program dog uden placering.